Da vi gik fra hinanden, føltes det, som om hele verden smuldrede ned over mig som ler.
Det føltes, som om en kæmpe del af mig pludselig var væk … som om den var taget med ham.
Jeg lå vågen om natten og tænkte på ham, og jeg spekulerede på, hvor han mon var lige nu, og om han allerede havde fundet en anden.
Og andre gange, når skyldfølelsen skyllede ind over mig, tænkte jeg på alt det, jeg havde gjort forkert.
Alle de gaver, han havde givet mig, og alt det, jeg havde fra ham, stod stadig her, trygt gemt på mit værelse.
Jeg smed aldrig noget ud.
Den sweater, han gav mig, duftede stadig af ham, og jeg sover stadig i den T-shirt, han efterlod i min lejlighed en aften.
Vi gik fra hinanden for 4 år siden, men jeg kan stadig mærke hans nærvær.
Gennem årene har jeg været på dates med andre mænd, og vi tog hen til det sted, jeg kalder “vores sted”.
Men det føltes ikke på samme måde, når jeg var der med dem. Der manglede altid noget.
Selv visse ting at spise mindede mig om ham, fordi det var ham, der sagde, at jeg skulle smage dem.
Og når jeg drak vin, mindede det mig også om ham, for det var hans favorit.
Alt mindede mig om ham, hvert eneste hjørne i min lejlighed, hvert eneste sted i byen.
Som tiden gik, holdt folk op med at nævne hans navn i samtaler.
De spurgte mig ikke længere, om jeg vidste, hvor han var, eller hvad han lavede.
Det var, som om de helt havde glemt ham, men jeg havde ikke glemt ham.
Han spøgte altid i mine tanker, uanset hvor jeg var, eller hvad jeg lavede.
Og de sværeste dage var min fødselsdag og hans. Det gjorde ondt at skulle fejre min fødselsdag uden ham.
Det var svært at smile og lade, som om jeg var lykkelig, uden at høre ham sige “tillykke, skat”.
Hver fødselsdag prøvede jeg at undertrykke trangen til at ringe til ham, bare for at høre hans stemme et øjeblik.
Jeg prøvede at lade være med at skrive til ham, fordi jeg var bange for at finde ud af, at han slet ikke havde savnet mig — eller endnu værre, at han havde glemt mig.
Alle vores billeder på sociale medier var blevet slettet. Der var ikke længere noget bevis på, at han engang havde været min.
At jeg havde været hans. At vi havde været lykkelige sammen. At mit hjerte stadig tilhørte ham.
Folk spurgte mig, hvorfor jeg blev ved med at tænke på ham, og sagde, at jeg bare gjorde mere skade på mig selv på den måde.
Men jeg hørte engang et citat, som jeg aldrig glemmer: Hvis noget står skrevet i stjernerne, finder det altid en vej.
Jeg blev ved med at tænke på ham og håbede, at vi en dag ville finde sammen igen, for jeg vidste, at når to mennesker er skabt for hinanden, finder de altid tilbage til hinanden.
Så jeg ventede. Jeg ventede tålmodigt. Uanset hvor jeg gik hen, forestillede jeg mig, at han stod ved siden af mig og holdt min hånd.
For hver eneste del af min krop savnede ham. Længtes efter ham.
Min kærlighed til ham var simpelthen for stærk til, at jeg kunne glemme ham. Opgive ham. Give slip på ham.
Og så en dag gik mit største ønske i opfyldelse.
Han kom tilbage til mig. Skæbnen førte ham tilbage til mig.
Og da det skete, blev jeg overvældet af lykke, spænding og kærlighed — men også af frygt og vantro.
Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at han var min igen.
Og alligevel skyndte vi os ikke. Vi lod det hele gå langsomt og naturligt.
Og efter noget tid blev alt, som det havde været før — bare endnu bedre.
Det føltes, som om vi aldrig havde været fra hinanden. Som om de 4 år uden ham aldrig havde eksisteret.
Tusind spørgsmål fór gennem mit hoved. Jeg spekulerede på, om det var det rigtige at gøre, og om det havde været al den smerte værd, jeg havde været igennem.
Folk sagde også til mig, at jeg ikke skulle finde sammen med ham igen, og at jeg i stedet burde glemme ham.
Men det var jeg ligeglad med. Han var det eneste, der betød noget for mig.
Han var alt det, jeg havde brug for og ønskede mig, og jeg ville bestemt ikke lade ham gå igen.
Jeg ville bestemt ikke give slip på den person, der havde vist mig, hvordan ægte kærlighed ser ud. Den person, der har gjort mig til den, jeg er i dag.
Den person, der var mit alt — og stadig er det.
Takket være ham føler jeg mig hel og tilfreds.
Takket være ham giver mit liv mening.
