6 ting, mennesker med depression aldrig ville tale åbent om
Mange mennesker kæmper i dag med depression. Det viser sig ofte som et langvarigt nedtrykt humør, mindre energi, forstyrret søvn eller appetit – og en hel del andre tegn. Problemerne kan begrænse hverdagen rigtig meget og gøre det svært at klare de ting, man normalt har ansvar for.
Selvom vi taler mere om psykisk sygdom end nogensinde før, er der stadig ting, man sjældent hører om, når det handler om depression. For depression er ikke altid noget, man kan se udefra – selv når personen indeni kæmper en hård kamp.
Nogle symptomer holder de ramte helst for sig selv, fordi skam og pres fylder rigtig meget. Her er nogle af de ting, mennesker med depression ofte ikke selv bringer på banen:
1. Ønsket om at kunne ændre sin psykiske tilstand
Mange tager livet som en selvfølge. De tænker, at de har kontrol over deres eget liv, og at de kan forhindre, at bestemte ting sker for dem. Når man har den indstilling, kan det være svært at forstå mennesker med depression. Man kommer let til at overføre sin egen indre verden på dem og tænke, at de selv er skyld i, at de har det sådan.
Men ingen i denne verden vælger at blive deprimeret. Det er ikke et valg. Man har det dårligt, vågner om morgenen helt uden motivation og energi og kan ikke længere se meningen med livet. Man føler sig tom indeni, og man ved simpelthen ikke, hvornår – eller om – den følelse nogensinde forsvinder igen.
Mennesker med depression lægger godt mærke til, at andre omkring dem også bliver påvirket. De ved måske ikke, hvordan de skal håndtere det, eller de føler sig trukket ned af den deprimerede person. Det er ikke sådan, at den ramte ikke forstår det.
Han eller hun ved udmærket, at de kan føles som en byrde for menneskerne omkring sig. Og med tiden kan de endda begynde at tro, at de er problemet for alle dem, der står dem nær. De ønsker så inderligt, at de kunne ændre deres situation. Men de føler sig hjælpeløse og magtesløse. De tror, der ikke findes nogen vej ud af mørket. 
2. Skam over ikke at kunne føle som andre mennesker
Når man er deprimeret, bliver man hele tiden mindet om, hvor utilstrækkelig man føler sig. For den ramte er livet nærmest gået i stå, mens alle andre omkring én bare fortsætter som normalt. Mennesker med depression kan føle skyld over deres adfærd og måden, de er på. De ved godt, at de ikke længere kan tage ansvar for sig selv på samme måde som før. Og det skammer de sig over.
De mærker, at de ikke længere kan leve op til andres forventninger, og de føler sig konstant umotiverede. Nogle gange kan de ikke engang klare de mest simple ting, og det føles enormt pinligt for dem.
3. Frygten for at blive dømt
Der er stor forskel på selv at stå i den samme situation og på bare at prøve at sætte sig ind i følelserne. Mennesker med depression er afhængige af deres støttenetværk og har brug for empati fra dem omkring sig – igen og igen. Frem for alt har de brug for en, der kan lytte ordentligt og ikke dømmer dem for deres måde at være på.
For den største bekymring hos en person med depression, der åbner sig for nogen, er at blive misforstået. Det er virkelig svært for dem at sætte ord på det hele. De har svært ved at forklare, hvad der sker, eller hvordan det føles, og de ender ofte i en blindgyde. De kan føle sig helt lammet af deres følelser og vil for alt i verden ikke være en byrde for familie eller venner.
4. Frygten for at åbne sig, fordi man ikke føler sig forstået
For den ramte kan depression føles som et fængsel. Man kan ikke bare slippe væk fra den, for den har kontrol over én. Og problemet er, at man ikke altid kan forklare sig særlig godt. Når man ikke rigtig kan beskrive, hvad der foregår indeni, bliver mennesker omkring én ofte usikre. Og det gør situationen endnu mere frustrerende for den, der har det svært.
Nogle mennesker prøver at hjælpe – eller vil nærmest redde én ud af det for enhver pris. De forsøger at lege terapeut og vil komme med en løsning her og nu. Men den ramte ønsker ikke nødvendigvis at blive reddet. Ofte ønsker de bare en person, der lytter med åbent sind og har tålmodighed. Det sidste, et menneske med depression har brug for, er at blive sat i bås eller få et stempel.
De har ikke brug for velmenende råd, men for empati. De vil bare gerne høres. Sætninger som „Vær nu ikke så følsom“ eller „Du skal bare tage dig mere sammen“ hjælper ikke en person med depression videre. Tværtimod kan de gøre det hele værre, fordi det er frustrerende for den ramte at blive set som svag.
5. Manglen på evne til at se tingene positivt
Hvis mennesker med depression kunne være positive, så tro mig – det ville de være. Alle ved jo, at positiv tænkning kan være en god indstilling at gå gennem livet med. Men hvis vi er ærlige over for os selv, har vi heller ikke selv kunnet leve hver eneste dag med en positiv tilgang. Nogle gange har det været svært at holde fast i optimismen.
Her er det vigtigt igen at huske på, at depression ikke er et valg. Det er helt normalt, at mennesker med depression har svært ved at se optimistisk på fremtiden – eller overhovedet forestille sig en fremtid. De har nemlig meget ofte mistet håbet. Derfor er det langt sværere for en person med depression at have en positiv indstilling, end det er for mennesker, der er psykisk sunde.
6. Følelsen af at være værdiløs, uanset hvad andre siger
Et menneske med depression kan have svært ved overhovedet at komme ud af sengen om morgenen. Ofte begynder egenomsorgen også at halte. Alle de ting kan med tiden få den ramte til at føle sig værdiløs. Meget ofte opstår den manglende følelse af selvværd, fordi mennesker med depression deltager mindre i livet.
I stedet sidder de derhjemme og bebrejder sig selv, at de bare sidder derhjemme. Selv hvis de har kærlige mennesker omkring sig, kan de stadig tro, at de ikke er værdige til social kontakt.
Uanset om du selv har depression, eller du kender nogen, der lider af det, er det vigtigt at forstå, at depression altid betyder, at et menneske går igennem en virkelig svær tid.