Skip to Content

16 tegn på, at du er sammen med din sjæleven, når I putter

16 tegn på, at du er sammen med din sjæleven, når I putter

1. Uanset om I ligger i sengen eller på sofaen, ved du præcis, hvordan du skal lægge dig, så det bliver så hyggeligt og behageligt som muligt for jer begge.

2. Du trækker dig ikke væk, når han lægger hænderne på dit bryst, fordi du godt ved, at han ikke prøver at lægge op til sex. Han er allerlykkeligst, når han bare har hænderne på din bare hud.

Læs også:

3. Faktisk kan du presse hele din nøgne krop ind mod ham uden at bekymre dig om, at han gør det seksuelt. Det betyder ikke, at I ikke længere er tiltrukket af hinanden. Det betyder bare, at I har set hinandens kroppe så mange gange, at I er helt trygge ved at være nøgne sammen.

4. Når du virkelig er i humør til sex, behøver du ikke sige et eneste ord. Du skal bare vrikke lidt med numsen, så ved han præcis, hvad han skal gøre. I er helt på samme bølgelængde.

5. Hvis du føler dig doven, behøver du slet ikke flytte dig. I kan sagtens have sex i jeres putteposition, hvor han er den store ske, og du er den lille ske. Faktisk er det den perfekte stilling, fordi det gør det nemt for ham at nå og røre ved din klitoris.

6. Efter sex kan I bare putte videre, som om intet har ændret sig. I har stadig lyst til at være tæt på hinanden.

7. Når I putter, kan du snakke totalt fjollet med ham. Du kan stille ham hypotetiske spørgsmål om verdens undergang, svare på brutale ‘vil du helst’-spørgsmål og fortælle ham om de lorteopslag, du har set på Facebook.

8. Når dine fødder er kolde, finder du altid en måde at mase dem ind under hans ben på. Han brokker sig ikke, for han er efterhånden vant til følelsen af din iskolde hud.

9. Han kysser dig uskyldige steder, som i panden eller på håndryggen. Han forventer ikke noget til gengæld.

10. Han driller dig med, at du stjæler dynen og kravler over på hans side af sengen, men du ved godt, at han ikke mener det alvorligt. Hvis du ikke var der, ville han savne det.

11. Du falder hurtigst i søvn, når du lægger hovedet på hans bryst. Han får dig til at føle dig så tryg, så afslappet og så elsket. Den slags dybe søvn får man bare ikke, når man sover alene.

12. Nogle gange sover hans arm eller ben, men han flytter sig ikke, fordi han elsker dig så højt. Det er lidt som at have en sovende hundehvalp på skødet. Man vækker den bare ikke.

13. Han bliver aldrig flov over en uventet rejsning. Enten griner I af det, ignorerer det, eller også vender du dig om og kysser ham.

14. Han lader dig være den store ske en gang imellem. Han kan lige så godt lide at mærke dine arme omkring sig, som han elsker at holde om dig.

15. Når puttestunden er slut, og I skal videre med dagen, føles det som om, der mangler et lille stykke af dit hjerte. Det lyder måske lidt sødt og klichéagtigt, især fordi du er en selvstændig kvinde, men du hader virkelig at være langt væk fra ham.

16. Når du putter med ham, føles det som om, du er præcis dér, hvor du skal være. Ikke kun lige nu. Men resten af dit liv.